Det er nu 1 ½ år siden, at MIA A/S blev stiftet af Popermo og Købstædernes Forsikring med den vision, at vi på sigt ville skabe den bedste og mest eftertragtede forsikringsapplikation på det nordiske skadesforsikringsmarked.

MIA har i hele perioden været bemandet af medarbejdere fra Popermo og Købstædernes Forsikring, ligesom Købstædernes Forsikring har in-sourcet support, som ellers naturligligt lå i MIA regi.

Ambitionen er intakt, men opgaverne vokser og det er derfor besluttet, at styrke MIA med ansættelse af stærke kompetencer.

Med virkning fra 1. juni tiltræder Heidi Bjarnø Hagman derfor på fuld tid i rollen som direktør for MIA A/S og flytter samtidig MIA A/S fysisk ud af Købstædernes Forsikring til lokaler hos NNIT A/S, som er selskabets udviklingsleverandør.

Samtidig starter rekruttering til flere nøglefunktioner i MIA, som også fremadrettet vil varetage den daglige support til brugerne i alle forsikringsselskaberne.

I den nye konstellation bliver Henrik Boysen – Popermo – selskabets nye bestyrelsesformand.

Vi er overbeviste om, at MIA vil drage fordel af denne reorganisering og gå fremtiden markant styrket i møde.

Stillingsopslagene vil blive offentliggjort på MIA’s hjemmeside.

BACK

Vi anvender cookies for at kunne give dig en bedre oplevelse på vores site.

Læs mere